Samtale

En behandling starter oftest med en kort samtale om dine problematikker, udfordringer eller årsager til at du har opsøgt mig( – hvis dette er nødvendigt).

Det kan også være, at du i løbet af behandlingen kan få lysten til dialog med terapeuten, dette kan skyldes at spændinger frigøres. Hos Body SDS mener vi, at der er sammenhæng mellem fysik og psyke, at traumer og følelsesmæssige udfordringer sætter sig i kroppen.

Påklædning

For at opnå den bedste effekt af behandlingen anbefales det, at du er iført undertøj. Du vil blive behandlet på både forside og bagside af kroppen, og du vil ligge under et tæppe under hele behandlingen. Føler du dig ikke bekvem i undertøj, respekterer jeg naturligvis det. I så fald vil det være fint med et tyndt lag tøj, der er løstsiddende. 

Hvad består behandlingen af?

Behandlingen består af pulserende og dybdegående massage teknikker, akupressur, zone-tryk og ledbevægelser.

Under behandlingen stimuleres lymfe -og kredsløbssystemet,og der kan opstå summen flere steder i kroppen, det skyldes at udrensningen er sat i gang.

Da vi er af den holdning, at alle dele af kroppen hænger sammen, arbejder vi altid med hele kroppen – en helt konkret knæskade kan eksempelvis sagtens hænge sammen med en irritabel mave.

I store træk er formålet at arbejde med din fysiske og følelsesmæssige last og derigennem forbedre og styrke dit helbred.

Rygterne siger, at man kan komme til at græder under en Body-SDS behandling?
Dette er ikke en selvfølge, men det kan ske. Om du reagerer med gråd, vrede, eller pludselig kommer til at grine, vil du altid blive mødt med den største respekt fra mig.

Efter en behandling

Føler de fleste en frihed og lettelse i krop, muskler og led.

Nogle oplever at blive enormt trætte, og har brug for at hvile efter en behandling.

Andre at de er mere sårbare/ ked af det lige efter en behandling.

Lige meget hvilken reaktion du får, er det vigtigt at lytte til kroppen, og give den hvad den har brug for.

Du skal huske at drikke rigeligt med vand efter en behandling, da der er sat en kæmpe udrensning af affaldsstoffer i gang i din krop, som skal skylles ud, og din krop arbejder videre i cirka 48 timer efter en behandling